Socialpædagogisk bistand
Vi tilbyder støtte til træning af ADL-aktiviteter til borgere, som er udfordrede grundet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale udfordringer.
MENSK tilbyder individuelt tilrettelagte forløb, som har til formål at hjælpe borgerne med op træne evnen til at klare ADL-funktioner, som de er udfordrede på, som følge af et betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller særlige sociale problematikker.
Vi har fokus på at understøtte og udvikle den enkelte borgers evne til at varetage dagligdags opgaver, på trods af udfordringer.
Hjælp til selvhjælp
Vi har mangeårig erfaring med støtte og motivation af borgere med nedsat funktionsniveau og sociale problemer. Vores forløb har alle det til fælles, at vi forsøger at skabe en indsats som skal understøtte og fastholde en positiv udvikling. Dette bevirker at vi kan skabe en langvarig effekt og give borgerne redskaberne til selv at håndtere opgaverne fremadrettet.
Formålet med forløbet vil derfor altid være at understøtte udviklingen af borgerens evner og ressourcer, med henblik på at pågældende på sigt, selv vil kunne varetage opgaverne uden støtte og på egen præmisser.
Indsatsen kan f.eks. indeholde
- Oplæring og genoplæring af daglige færdigheder – f.eks. madlavning, påklædning og rengøring
- Støtte til personlige forhold – f.eks. at opretholde sociale netværk eller konfliktløsning i sociale relationer
- Støtte til udvikling af borgerens egne ressourcer, herunder muligheder for at kommunikere og indgå i samvær med andre
- Vejledning, rådgivning og hjælp til selvhjælp