Ledsageordning
Vi tilbyder ledsageordning til både voksne og børn, som har brug for en ledsager for at kunne deltage i almindelige sociale aktiviteter.
I MENSK ved vi, at personer med varige funktionsnedsættelser har behov for at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet, på lige fod med personer uden funktionsnedsættelser. Derfor tilbyder vi ledsageordning, op til 15 timer om måneden, til både børn og voksne i henhold til barnets lov og serviceloven.

Vi arbejder med at understøtte selvstændigheden og muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter og sociale- og kulturelle arrangementer, for personer med handicap og funktionsnedsættelser.
Øget selvstændighed
Vi bidrager til at øge borgerens selvstændighed og frihed, i den forstand at de ikke skal være afhængige af hjælp fra familie og venner, men selv får mulighed for at bestemme, hvornår og i hvilken forbindelse, de skal bruge støtten.

Ledsageordning kan bl.a. tilbydes til
- Kørestolsbrugere og andre med svære bevægelseshandicap
- Personer med synshandicap
- Personer med hørehandicap
- Personer med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelse
- Personer med medfødt eller erhvervet hjerneskade
- Personer med personlighedsforstyrrelse